Call for BoF
Synes du også der er for lang tid til Linuxforum 2005? Når du aldrig at høre alt det du vil på Linuxforum?
Så skulle du måske tage at komme til BoF-dag lørdag d. 6 november!
Teamet bag Linuxforum har taget et nyt initiativ:
Vi får så mange henvendelser om BoFer (Birds of a Feather - småforedrag) til Linuxforum, at vi ikke kan sætte dem alle på programmet. Vi vil derfor gerne give folk chancen for at få ordet, og holde et foredrag om deres yndlingsemne.
Planen er at holde en hel lørdag kun med BoF foredrag og give folk muligheden for at nørde og hygge og netværke i bedste Linuxforum stil.
Der er intet decideret regelsæt for hvad en sådan BoF-session kan omhandle, udover at emnet selvfølgelig skal have en vis relevans til open source, UNIX, Linux, *BSD.
Det kan f.eks. være:
- om dit foretrukne styresystem
- om erfaringer med et bestemt stykke software
- om dit foretrukne programmeringssprog
- om sikkerhed
- om netværk
- om backup
- om et dansk FOSS udviklingsprojekt du gerne vil kickstarte
— Mulighederne er mange og DU sætter grænserne…
Eksempler på tidligere BoF emner kan ses på Linuxforum BoF siderne.
Detaljer
Længden af en BoF session er afhængig af hvor længe diskussionen fortsætter. Typisk vil vi afsætte 1 time til en BoF, men den kan sagtens vare både kortere og længere.
Som BoF-holder er det ikke meningen at man skal kunne holde foredrag i timevis, men man skal kunne sætte diskussionen igang og være tovholder undervejs. Alt efter emnet kan det være at du har forberedt nogle demoer, et par slides, eller måske bare mundligt kan lave et oplæg hvorfra diskussionen og vidensudvekslingen kan tage afsæt i.
Det er selvfølgelig mulighed for at flere personer kan gå sammen som BoF-holder og afholde en BoF om beslægtede emner.
Der vil være mulighed for brug af whiteboard, flipover og projektor. Hvis du har brug for yderligere AV-midler skal du give os besked om dette. Der vil også være mulighed for net-adgang og Wireless adgang under BoF-sessionen.
Send dit forslag til en BoF til coord@linuxforum.dk inden d. 15/10. Forslaget skal indeholde navn og emailadresse på den eller de diskussionsansvarlige samt titel og en kort beskrivelse af emnet.
Dagens program og oversigt over udvalget af BoF'er vil blive annonceret på bof.linuxforum.dk.
Med venlig hilsen
Linuxforum-teamet